Hvilken computer skal jeg købe til studiestart?

Hvem kan ikke huske, da man startede i første klasse og glad fik grejet, i form af penalhus, madkasse osv., bragt i orden allerede inden skolen startede? Når du er optaget på økonomistudiet, står du i samme situation. For udover bøger står du også og skal bruge en computer til det daglige arbejde.

Er du som majoriteten af unge, har du sikkert en Macbook og den er da også fin nok, men den er på ingen måde optimal til brug på økonomistudiet.

Meget Excel-arbejde

På økonomistudiet bruger du, udover notetagning, din computer til ekstremt meget Excel-arbejde. På de senere semestre benytter du den også til mere avanceret software.

Alle eksamener foregår i it-lokalerne på Peter Bangsvej, hvor der udelukkende er pc’ere og altså ingen Apple. Eftersom der er forskel på funktionernes og add-inns’enes placering på hhv. PC og Apple, er det tilrådeligt at have en pc i dit daglige arbejde, så du kan forberede dig bedst muligt til de kommende eksamener.

PC over Mac

Læg oveni, at de fleste af dine undervisere også har pc’ere og du har et klart valg, såfremt du står og skal købe studiecomputer. Køb en bærbar pc.

Har du en Apple, kan du måske nok bruge den, men mit råd vil klart være at sælge den og købe en bærbar pc i stedet. Nogle vil måske også mene, de kan benytte en tablet med en stylus, men med mindre, det er en Samsung Tabpro eller en Microsoft Surface, er det ikke noget, jeg kan anbefale.

Hvilke pensumbøger skal jeg købe?

Når du starter på økonomistudiet, vil hver underviser fortælle dig, at du skal købe alle bøger på pensumlisten, men er det virkeligt nødvendigt?

Det korte svar er nej. Det lange svar er, at mens nogle af bøgerne er uundværlige, så er der nogle, som du ganske enkelt ikke skal bruge, da I enten ikke rigtigt kommer til at bruge dem i semesteret eller endnu bedre: Der er bedre GRATIS alternativer.

Du kan spare 60% af dine sparsomme SU-skillinger eller hele 2046 kroner, hvis du læser med.

Herunder er pensumlisten for vinterstarterne (identisk med sommerstarterne) med tilhørende købsanbefaling samt begrundelse (og evt. angivelse af alternativer. Academic books sælger alle bøgerne.

  • Matematik A

    • Matematik – idé og indsigt, Mængder og funktioner – talfølger og sandsynligheder, Mogens Nørgaard Olesen, 1. udgave, Gyldendal, 2014, Isbn: 9788741257556, pris 509 kroner.
      • KØB IKKE. Emnerne i denne bog er ganske vist nyttige, men kan alle findes på Khan Academy. Bedre forklaret og på kortere tid.
    • Matematik – idé og indsigt, Differential- og integralregning – rækker og differentialligninger, Mogens Nørgaard Olesen, 1. udgave, Gyldendal, 2014, Isbn: 9788741257563, pris 509 kroner.
      • KØB IKKE. Af samme begrundelse som ovenfor. Khan har bedre styr på det herherher og her.
    • Matematik – idé og indsigt, Elementær topologi – kontinuitet og differentialregning, Mogens Nørgaard Olesen, 1. udgave, Gyldendal, 2013, Isbn: 9788741259864, pris 475 kroner.
      • KØB IKKE. Samme begrundelse som ovenfor. ThoughtSpaceZero har en fremragende videoserie på Youtube som et bedre alternativ.
    • Eksamensopgaver i matematik med rettevejledninger, Mogens Nørgaard Olesen, 3. udgave, Gyldendal, 2013, Isbn: 9788741257570, pris 339 kroner.
      • KØB. Bogen er uundværlig i den ugentlige opgaveregning.
  • Samfundsbeskrivelse A

    • Statistik tiårsoversigt 2016, 1. udgave, 2016, Isbn: 9788750122234, pris 239.
      • KØB IKKE. Statistikkerne i denne bog findes online og til eksamenerne er de lagt lokalt i regneark.
    • Praktisk statistik metode for økonomer, Per Ulstrup Johansen & Mikael Trier, 3. udgaver, DJØF, 2010, Isbn: 9788762903692, 255 kroner.
      • KØB. Bogen er fremragende og samler de vigtigste praktiske metoder, du har brug for.
    • Danmarks økonomi siden 1980, Per Ulstrup Johansen & Mikael Trier, 14. udgave, DJØF, 2016, Isbn: 9788762904484, 255 kroner.
      • KØB. Bogen er en fremragende beskrivelse af Danmarks Økonomi og kan ikke findes som et samlet værk online.
    • Nationalregnskabet, Morten Andreas Hjulsager, 1. udgave, DJØF, 2016, Isbn: 9788762904569, pris 89 kroner.
    • EU – et overblik, Hjarn Zernichow Borberg, 2. udgave, Multivers Aps forlag, 2016, Isbn: 9788779174450, pris 225 kroner.
      • KØB IKKE. Denne bog får du ikke brug for. Læs slides fra forelæser og du er helt med.
  • Økonomiske principper A

    • Economics, Mankiw & Taylor, 3. udgave, Cengage Learning EMEA, 2014, Isbn: 9781408093795, pris 535 kroner.
      • Køb. Der bruges en del af tekst og opgaver i det daglige arbejde.

Sandsynlighedsteori og statistik (tidligere økonometri A)

Kurset “Sandsynlighedsteori og statistik (tidligere økonometri A)” ligger på tredie semester og er en efterfølger til “Mat A” og “Mat B”.

Der bliver spildt oceaner af tid i undervisningen i dette fag, hvorfor en god gameplan er at få styr på sandsynlighedsregning og (deskriptiv) statistik vha. Youtube.

Jeg opdaterer, hvordan jeg mener, du får 12 i dette fag og samtidig lærer mere end pensum på mindre arbejdstimer end selve undervisningen, senere.

Herunder er nogle af mine løsninger til ugesedler og hjemmeopgave. Du er velkommen til at bruge det hele på alle måder.

Installering af Oxmetrics

Ugeseddel til 8. undervisningsuge