History Lessons – Institutions, Factor Endowments, and Paths of Development in the New World

I den Nye Verden1 har Nordamerika (USA og Canada) været markant mere succesfuld end de resterende økonomier.

I “History Lessons: Institutions, Factors Endowments, and Paths of Development in the New World” gør forfatterne Stanley L. Engerman og Kenneth L. Sokoloff rede for variationerne i økonomisk vækst i den Nye Verden og forklaringer herfor. Forfatternes væsentligste pointer er:

  • Den økonomiske vækst i USA og Canada har været høj relativt til andre lande i den Nye Verden efter den Industrielle Revolution.
    • Tabel 1 viser udviklingen i BNP per capita for udvalgte lande i den Nye Verden i forhold til USA. Her ses det, at det først var fra mellem 1800 og 1900, at de udvalgte lande faldt i vækst i forhold til USA.
  • USA og Canada havde meget homogene befolkningsgrupper, både økonomisk og politisk, mens den resterende del af den Nye Verden var polariseret på dette punkt.
    • I lande som benyttede en høj koncentration af slaver i produktionen2, blev der skabt en enorm ulighed befolkningen imellem, både økonomisk og politisk (enorm forskel for slaver uden rettigheder/indkomst og f.eks. plantageejere).
    • Den spanske del af den Nye Verden var landsbrugslande, hvor uligheden også var stor (rige landsbrugsejere/fattige arbejdere, men også svære immigrationsmuligheder samt at f.eks. kun jordejere kunne stemme).
    • Anderledes lige var det i Nordamerika, hvor især europæisk arbejdskraft blev brugt. Denne gruppe af arbejdskraft var meget homogen og mange var i stand til at agere som selvstændige erhvervsdrivende grundet stort areal og lave startomkostninger.
  • Uligheden blev løbende forstærket via. opbygningen af det politiske system.
    • I landene med stor forskel i indkomst besad eliten indflydelsen, da det var denne gruppe, der havde designet det politiske system, hvilket gjorde, at den fattige del af befolkningen blev yderligere forfordelt. Anderledes forholdt det sig i USA og Canada, hvor den fattige del havde mere indflydelse.
      • Tabel 2 viser, hvor demokratiske landene i den Nye Verden er i forhold til hinanden. Vi ser, at valgdeltagelsen i USA og Canada fra 1850 til 1940 er markant højere ift. den Nye Verden.
  • Uligheden gjorde, at økonomierne i den Nye Verden udover USA og Canada ikke forløste deres økonomiske potentiale, eftersom de dårligere stillede grupper ikke havde muligheden for at deltage på ordentlige vilkår.
  1. Et af navnene for landene på den vestlige halvkugle, især Nord- og Sydamerika inkluderende de omkringliggende øer såsom Caribien. Begrebet vandt især indpas efter kolonialiseringen i 1500-tallet.
  2. Især lande fra Vestindien såsom Barbados, Cuba og Jamaica samt Brasilien fra Sydamerika